Der findes omkring 4.000-5.000 forskellige stoffer i tobaksrøg. Man arbejder løbende på at finde ud af, hvilke af stofferne der er sundhedsskadelige. Enkelte af dem er der for at øge salget.

Der forskes løbende i i tobak og særligt i, hvilke stoffer i tobakken, der er meget skadelige. De canadiske sundhedsmyndigheder har udarbejdet en liste indeholdende 44 stoffer, der anses for specielt skadelige.

44 stoffer på den sorte liste

Tabel 1: Stoffer fra tobaksrøg der skal opgives til de canadiske myndigheder:

Ammoniak

Crotonaldehyd

Kvælstofilte

m+p-kreosol

2-aminoaftalen

Metyletylketon

N-nitrosonornikotin*

o-kreosol

1-aminoaftalen

Butyraldehyd

N-nitrosokotinin*

Tjære*

4-aminobifenyl*

Blåsyre

N-nitrosoanatabin*

Nikotin

3-aminobifenyl

Kviksølv

N-nitrosoanabasin*

Kulilte

Benz(a)pyren

Nikkel*

Pyridin

1,3-butadien*

Formaldehyd*

Bly

Kinolin

Isopren

Acetaldehyd*

Cadmium*

Hydrokinon

Akrylonitril*

Acetone

Krom*

Resorcinol

Benzen*

Acrolein

Arsenik*

Katekol

Toluen

Propionaldehyd

Selen

Fenol

Styren

* betyder, at stoffet er kræftfremkaldende.


600 tilladte stoffer

Den engelsk/tyske liste over tilladte stoffer indeholder 600 stoffer, og mange af stofferne er opløsningsmidler. Listen indeholder også mange aromastoffer, hvoraf flere har næsten samme smag eller lugt. Tobaksfirmaet Philip Morris har udsendt en liste for at imødegå mytedannelser. Listen omfatter alle de stoffer, de bruger i deres cigaretter i Australien. Den oplyser samtidig, hvad stofferne ellers bruges til, og hvor de findes naturligt.

Danmark er bagefter

I august 1999 kom Sammenslutningen af Danske Tobaksfabrikanter med en liste over stoffer, der bruges i Danmark. Listen er på 37 stoffer, men den er ikke komplet, blandt andet savnes mentol på listen. Dog kan det være, at stoffet er registreret under punktet: 'Frugter, friske, tørrede ekstrakter og estere heraf'.

Tilsætningsstoffer bruges både af produktionstekniske, smagsmæssige og måske også af salgstekniske årsager. For at tobakken ikke skal 'snulre' tilsættes vandbindende stoffer som glycerol. Man tilsætter forskellige salte for, at cigaretten skal gløde jævnt, og man bruger lim til papiret. Aromastofferne bruges til at skabe en bestemt smag i et cigaretmærke. Disse stoffer er ganske uskadelige.

Uskadelige tilsætningstoffer

Uanset hvad der siges eller skrives, så er tilsætningsstofferne ikke sundhedsskadelige i de mængder, de tilsættes. Når de brændes af i cigaretten, omdannes de selvfølgelig til forbrændingsprodukter ligesom tobaksbladene, det vil sige også til stoffer, der står på listen.

Et bedre salg

Man kan få røgen til at kradse mindre eller give den en behageligere smag. Menthol og eugenol (nellikearoma) virker bedøvende på slimhinderne i halsen, og får det hele til at kradse mindre.

Forskellige smagsstoffer, for eksempel kakao, lakrids eller sukker giver en bedre smag. Lightcigaretten er også et forsøg på at mildne røgen. Tobaksindustrien beskyldes for at sætte ammoniak til cigaretterne for at øge nikotinafhængigheden. Ammoniak skulle øge nikotins fordampning fra cigaretten og på den måde gøre 'kick'et' større.

Der er mildt sagt uenighed om betydningen af ammoniaktilsætningen, blandt andet fordi det naturlige indhold af ammoniak i tobakken er meget forskelligt, og fordi ammoniak også dannes, når cigaretten ryges. Skandinavisk Tobakskompagni oplyser, at man ikke bruger ammoniak i produktionen af danske cigaretter.

Uenighed om konsekvenserne

Det er vanskeligt at udpege et eller flere stoffer som de værste, fordi mennesker har forskellige opfattelser af, om det er værst at dø af for eksempel kræft, bronkitis eller en blodprop. Noget tyder dog på, at forbrændingsprodukternes videre omdannelse spiller en rolle. Når de nedbrydes, kan organismen få 'oxidativt stress', hvor ilt omdannes til former, der reagerer meget kraftigere end ellers. Man mener i dag, at 'oxidativt stress' optræder både ved kræft, bronkitis og hjerte-karsygdomme.